Stueopdræt

I Kennel Fieldghost er hundene en del af familien.


Columbine har sin egen hvalpestue centralt i huset, hvor hun kan holde øje med resten af familien. Columbine kan bevæge sig frit. Ligesom hvalpene også – når de er klar til det – vil kunne følge os rundt i huset i vores daglige gøremål.


Hvalpene vil, fra en tidlig alder, blive præsenteret for andre mennesker, herunder børn og vænnet til berøring og negleklipning. Hvalpene vil blive præsenteret for vildt og vil blive stimuleret med forskelligt underlag, hvalpegynge og andre små udfordringer, tilpasset deres udviklingsniveau.