Weimaraneren anerkendes som race i 1896, men dens historie går tilbage til den sene middelalder, hvor weimaranerlignende hunde i jagtlige situationer forekommer i kunst og litteratur.

Den tyske storhertug Karl August (1757-1828) nærede stor kærlighed til disse ædle jagthunde, der levede tæt sammen med familien ved hoffet i Weimar. Storhertug Karl August var meget hemmelighedsfuld omkring avlen, og før 1891 findes der ingen dokumentation for, hvilke racer, der bidrog til den weimaraner vi kender i dag – kun teorier.

Da storvildtet blev mere sparsomt i Tyskland, menes tyskerne målrettet at have avlet henimod en alsidig markhund. Weimaraneren anerkendtes som race i Erfurt i Tyskland i 1896 og Tysk Weimaraner Klub blev grundlagt i 1897. Weimaraneren var en jagthund og ud over at fastholde racestandarden forpligtede Tysk Weimaraner Klub sig til at sikre, at weimaranere kun blev overdraget til fagfolk.