De fire K' er

De fire K'er  er blot tænkt som inspiration til det store arbejde du har foran dig.

Det kan på ingen måde stå alene og repræsenterer heller ikke den eneste sandhed.

Kærlighed: En weimaraner skal behandles med venlighed og respekt

 

Din weimaraner skal elske og foretrække dit selskab.

Du skal være den mest spændende samarbejdspartner - og legekammerat.

Det skal ALTID være en fest at komme hjem til dig. Skæld derfor aldrig hunden ud, når den kommer hen til dig.

Konsekvens: Klare rammer giver en tryg weimaraner 

 

Vil du have hund i sofaen - eller i sengen?

Må hunden tigge ved bordet?

Må den hoppe op ad gæster?

Må den trække i linen, når den går hinter/på plads?

Gør op med sig selv, hvad hunden må – og hvad den ikke må.

Kontakt: Al træning begynder med kontakt

 

Kend din weimaraners signaler og kropssprog – og bliv bevidst om dit eget.

Læs hundens stressniveau - det må hverken være for højt eller for lavt, når I træner.

Ro og impulskontrol er vigtige egenskaber hos en jagthund - og de bedste forudsætninger for indlæring.

Krav: Din weimaraner skal udfordres fysisk og mentalt

 

Kræv ikke mere end hunden magter - men sørg for, at den ikke keder sig.

Bryd øvelser ned i mindre delmål og kæd det sammen til sidst.

Brug positiv forstærkning!

Træn korte seancer – og stop med en succes.

Stol på din hund!