Hvalpe søger jæger

To hanhvalpe søger jagtkammerat og kærlig familie

Fieldghost Faust og Fieldghost Floke blev 11 uger den 22. april 2024.

Vi søger det rigtige hjem til disse to skønne hanner. Den 29. april bliver de rabiesvaccinerede og den 20. maj er de klar til at forlade Danmark. 


De har begge et skønt temperament og en fantastisk kontakt. Ud over at socialisere Faust og Floke, træner vi grundlæggende lydighed, ro på post, indledende øvelser til apportering, spor og er så småt begyndt at gå i vandet med dem.

Begge forældre har et stærkt jagtgen, så hvalpene har et stort behov for stimulation og udfordringer.

Den 5. februar 2024 fødte MARKPR DKV23 Fieldghost Columbine (DK11061/2021) to tæver og fem hanner efter KBHJV22 KBHV23 ROV23 DKV23 DKKV23 Skyttens Cheveyo (DK03989/2022).

Hvalpene fylder  otte uger den 1. april 2024


Hvalpene bor i vores køkkenalrum med direkte adgang til haven, så de deltager i vores daglige gøremål, i det omfang det kan lade sig gøre.

De er blevet præsenteret for gråkrage, blishøne, kanin og and.

Hvalpene tager allerede stand og har en rigtig god næse. De har dyppet poterne i vores sø i haven, samt i Korsør Nor. Derudover er de vant til større hunde, da de er i daglig kontakt med vores voksne hunde.


Hvalpe fra Kennel Fieldghost bliver ikke halekuperet, læs mere om det her.

Weimaraner hvalp til salg, Fieldghost Faust.
Weimaraner hvalp til salg, Fieldghost Floke